68-årig motorcyklist kvæstet i trafikuheld på Mors
En 68-årig motorcyklist fra Sydthy blev kort efter kl. 18 kvæstet i et trafikuheld i krydset Vestmorsvej og Blåborgvej mellem Tæbring og Karby.
Kl. 18.05 kom han kørende ad Vestmorsvej, da han blev ramt af en 81-årig mand fra Sydmors, som ville dreje til venstre ad Blåborgvej. Imidlertid overså han den modkørende motorcyklist, som ikke kunne undgå at køre ind i den 81-årige.
Den 68-årige mand blev efterfølgende kørt til hospitalet i Viborg for at blive behandlet for sine kvæstelser, som ikke er livstruende.
Vagtchef Anders Bøje Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at den 81-årige bliver sigtet for at have overtrådt sin vigepligt i forbindelse med svingning. Det udløser normalt en bøde, en betinget frakendelse af kørekortet samt et krav om en orienterende køreprøve.
- Men det kan jo også være anledningen til, at manden overvejer, om han skal aflevere sit kørekort, noterer vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.