9-årig slog alarm, da trampolin brændte i Pandrup
Det var en 9-årig dreng, der tirsdag eftermiddag ringede til alarmcentralen og anmeldte en brand i Pandrup Anlæg.
Han kunne fortælle, at der var gået ild i dugen på en nedgravet trampolin.
Det oplyser operationscenteret hos Nordjyllands Beredskab.
Det fik brandvæsnet til at rykke ud til parken, hvor de fik trampolinen gennemvædet med vand.
Ingen kom til skade ved branden, og beredskabet har forladt adressen igen.
Det er ifølge Pandrup Borgerforening ikke meget mere end en måned siden, at trampolinen i anlægget fik en ny dug. I den forbindelse appellerede foreningen borgerne til at passe bedre på den efter flere ødelæggelser.
Det skriver de i et Facebook-opslag fra 29. maj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.