90-årig spøgelsesbilist stoppet efter 10 km på E39


Opdateret kl. 22:05

Onsdag aften omkring kl. 21 fik Nordjyllands Politi adskillige opkald om en spøgelsesbilist, der kørte mod nord i det sydgående spor på motorvej E39.

Spøgelsesbilisten blev første gang bemærket lige efter tilkørsel 5, Vrå.

- I løbet af kort tid fik vi rigtig mange opkald. Og det er jo en voldsomt farlig situation, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen.

Bilisten fortsatte forbi frakørsel 4, inden han drejede af ved frakørsel 3, Hjørring C. Altså en tur på omkring 10 kilometer i den forkerte kørebane - heldigvis uden uheld.

Kort efter blev bilen stoppet af en patrulje på Frederikshavnsvej.

Bilisten, en 90-årig mand, fik beslaglagt bilen og bliver nu sigtet for vanvidskørsel.

- Patruljen havde i forvejen bemærket, at han kørte usikkert, mens bilen altså passede på de signalementer, vi havde fået. Derfor er han nu sigtet for vanvidskørsel for at køre mod kørselsretningen på motorvejen, fortæller vagtchefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden