AaB forlænger med islandsk U/21-landsholdsspiller
Opdateret kl. 11:18
Den islandske U/21-landsholdsspiller Nóel Atli Arnórsson har forlænget aftalen med AaB indtil 30. juni 2029.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Nóel Atli Arnórsson fik i august 2023 i en alder af 16 år og 319 dage sin debut på AaB’s førstehold – blot 13 spillere siden 1885 har opnået debut for AaB, før de fyldte 17 år.
Islændingen skiftede til AaB Akademiet som 11-årig fra partnerklubben Aalborg KFUM.
- Nóel er en spiller, der har taget hele turen op igennem vores eget akademi. Han blev rykket op som seniorspiller et år før tid og er ellers bare gradvist vokset med tingene, siger AaB’s sportschef John Møller.
Den venstrebenede forsvarer har indtil videre spillet 21 ungdomslandskampe for Island, heraf de seneste fem for U/21-landsholdet.
- Et er at få sin første kontrakt, men allerede nu at få en forlængelse af min aftale er kæmpestort for mig, siger Nóel Atli Arnórsson.
For AaB er 19-årige Nóel Atli Arnórsson allerede noteret for 44 officielle kampe og en enkelt scoring.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.