Aalborg bilister får flere bøder for 10-meter-reglen
Det kan være en ærgerlig oplevelse at vende tilbage til bilen og finde en gul parkeringsafgift i forruden - særligt hvis man troede, man havde parkeret korrekt, men alligevel er kommet for tæt på et vejkryds.
I Aalborg Kommune bliver der udskrevet flere og flere bøder for at standse eller parkere nærmere end ti meter fra et kryds.
Ifølge TV 2, som har fået aktindsigt i antallet af udskrevne udgifter på baggrund af 10-meter-reglen, er man gået fra indtægter på 2,8 millioner kroner i 2021 til 4,38 millioner kroner i 2024 i Aalborg Kommune.
Det er op til den enkelte kommune, om man vil markere de ti meter med en gul trekant.
I et skriftligt svar til TV 2 skriver Aalborg Kommune, at man generelt i trafikken benytter skiltning frem for markeringer på veje og fortove, blandt andet fordi det er dyrt at vedligeholde og svært at se, når der falder sne eller blade.
Samtidig vil en præcis afmåling på ti meter betyde, at man reducerer antallet af parkeringspladser, lyder det til mediet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.