Aalborg-forsker får millionstøtte til at forske i behandling af kvinder med hjertesygdomme

Hele 7, 5 millioner kroner er der på vej fra Hjerteforeningen og Novo Nordisk Fonden til fire forskningsprojekter - heraf ét i Aalborg.

De fire projekter bidrager hver især til "ny og stærkt tiltrængt" viden om hjerte-kar-sygdomme hos kvinder. Sådan skriver giverne i en pressemeddelelse mandag.

2,2 millioner kroner gives til overlæge Ashkan Eftekhari, Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, der forsker i kønsforskelle i behandlinger med ballonudvidelser. 

- Da kvinder ofte har mindre kranspulsårer og højere karmodstand, kan de være underbehandlede, lyder det i pressemeddelelsen. Her lyder det videre om årsagen til at støtte de i alt fire projekter:

- I dag lever mere end 300.000 danske kvinder med en hjerte-kar-sygdom, og en dansk kvinde er i markant højere risiko for at blive fejldiagnosticeret eller modtage sen behandling end en dansk mand - selv hvis de lider af samme hjerte-kar-sygdom. Det skyldes ofte, at den viden, der danner grundlag for lægens diagnose og behandling, stammer fra forskning i hjerte-kar-sygdom hos mænd, ikke kvinder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden