Aalborg Forsyning kæmper med aggressiv mågeplage
Måger er en plage for mange borgere i Aalborg, og hos Nordjyllandsværket er problemet særligt udtalt. Her fjernes der årligt 300-400 kilo affald fra mågerne.
Fuglelort og rester fra skaldyr er de fysiske efterladenskaber, men generne stopper ikke der. Problemet er så omfattende, at stanken trænger ned igennem ventilationen og ind i bygningen.
Det skriver TV2 Nord.
Mågerne er desuden så nærgående, at de ligefrem sigter efter medarbejderne på værket.
- Når vi går mellem bygningerne, dykker mågerne efter os og rammer os med deres skyts. Det er ret klamt, siger facility management-medarbejder hos Aalborg Forsyning Søren Jensen til mediet.
Aalborg Forsyning har indgået en aftale med Falkonertjenesten, som skal hjælpe med at få bugt med mågeproblemet.
Aalborg Kommune har i 2025 sparet den kommunale mågebekæmpelse væk, men flere partier har tilkendegivet, at de igen ønsker at afsætte midler til formålet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.