Aalborg Håndbold: Mads Hoxer ude med mindre skade


Opdateret kl. 12:48

En mindre skade i det ene ben giver bagspilleren Mads Hoxer en pause på 10-14 dage. Det skriver Aalborg Håndbold på sin hjemmeside.

Mads Hoxer har fået en mindre skade i benet, og han står nu foran 10-14 dages pause fra træning og kamp. Arkivfoto: Lars Pauli

Skaden opstod i kølvandet på opgøret mod franske HBC Nantes i EHF Champions League i midtugen, og søndag fik Mads Hoxer scannet det beskadigede ben.

Scanningen viste, at der er behov for 10-14 dages pause uden kamp eller træning.

Hoxer, der er udtaget til det danske landsholds forestående træningslejr og Golden League-kampe, deltager alligevel i landsholdssamlingen i denne uge med de øvrige udtagne spillere.

Det sker dog udelukkende for at få behandling og af hensyn til samværet med de øvrige spillere, da han ikke vil deltage i hverken landsholdets træning eller kampe.

Mads Hoxer er en af i alt 10 landsholdsspillere, der er udtaget fra Aalborg Håndbolds trup til den kommende uges landskampe.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden