Nyheder

Aalborg-hotel renoveres for op mod 15 millioner kroner

Herregårdshotellet Scheelsminde i Aalborg kan se frem til en omfattende renovering for op mod 15 millioner kroner.

Det skriver ejerne Bühlmann Hotels i en pressemeddelelse.

- Høje ambitioner for kvalitet og værtskab har i generationer kendetegnet Scheelsminde, og nu sætter vi yderligere ind på at forstærke helhedsoplevelsen af hotellet, som får et tidssvarende kvalitetsløft med respekt for historien, siger direktør Danni Bühlmann.

- Det er vores ambition, at Hotel Scheelsminde skal emme af femstjernet hotelluksus og bidrage til Aalborgs rivende udvikling inden for gastronomi og oplevelser, fortsætter han.

Det er den svenske arkitekt- og indretningsvirksomhed Semrén & Månsson, som står for designet på det nye Hotel Scheelsminde.

Renoveringen betyder blandt andet en renovering af hovedhuset med nye gulve, paneler, lofter samt en opgradering af hotellets konferencefaciliteter. Den nuværende havestue vil blandt andet blive omdannet til bibliotek med pejs og mødeudstyr med henblik på at facilitere eksklusive møder i anderledes rammer.

En stor del af hotellets 94 værelser vil også blive renoveret.

Scheelsmindes nuværende pool- og jacuzzi-område vil desuden blive omdannet til et moderne spaområde, der vil være tilgængeligt for hotelgæster såvel som aalborgensiske dagsgæster.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden