Aalborg kan blive værtsby for stort stævne for veteraner
Aalborg har chancen for at blive værtsby for "Invictus Games". Det er et internationalt sportsstævne for fysisk og psykisk sårede militærfolk.
Organisationen bag stævnet har netop offentliggjort de tre sidste kandidater til værtsby i 2029. Her er Aalborg i konkurrence med Daejeon i Sydkorea og San Diego i USA.
- Det er jeg utroligt stolt af, og det vidner om, at resten af verden også har lagt mærke til den danske veteranindsats. Værtskab for Invictus Games i Aalborg i 2029 vil give mulighed for at anerkende og fejre alle danske veteraner og sætte Danmark og Nordjylland på verdenskortet, lyder det i en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Udsigten til at få stævnet til Danmark vækker også begejstring hos kulturminister Jakob Engel-Schmidt:
- Alle skal have mulighed for at dyrke sport. Det er sundt for krop og sjæl, det skaber fællesskaber og kan give mennesker lyst og mod på tilværelsen. Jeg er stor tilhænger af Invictus Games, som giver veteraner muligheder for at konkurrere og måske genfinde en gnist, de har mistet efter nogle traumatiske oplevelser, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.