Nyheder

Aalborg: Ny chef for 14 hylde-kilometer

Aalborg Stadsarkiv - som er placeret bag Vor Frue Kirke i Aalborg - har fundet sin nye leder.

Den nye stadsarkivar hedder Mette Møller Jeppesen og kommer fra en stilling som projektleder ved Center for digitalt understøttet læring på Aalborg Universitet.

Mette Møller Jeppesen har en kandidat i sociologi, merkonom i ledelse - og masser af erfaring i forandringsledelse og projektledelse fra sit forrige arbejde.

På Aalborg Stadsarkiv er der 13 medarbejdere, som har stor erfaring inden for arkivverdenen. Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune har derfor vægtet ledelseserfaring ekstra højt hos den nye stadsarkivar, oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Stadsarkivet har ansvaret for fysiske og digitale arkiver fra Aalborg Kommune og bevaringen af dem. Arkivet dokumenterer borgeres, foreningers, virksomheders liv og historie for eftertiden. Og ikke mindst bidrager det til forskning og formidling af Aalborgs kulturarv.

Stadsarkivets samlinger består af 14 hyldekilometer materiale.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden