AAU-studerendes semesterprojekt sendes til Månen
Tre studerende fra Aalborg Universitet spiller en afgørende rolle, når Danmark skal på mission til Månen.
Det skriver universitetet på sin hjemmeside.
En dansk satellit skal kortlægge Måne-overfladen, så man i fremtiden kan vælge sikre landingssteder for astronauter og robotter.
Og det er de tre studerende, Jonas Jakobsen, Rasmus Haupt Dybkjær og Lukas William Ninn Fasken, der som et semesterprojekt har lavet udregningerne for satellittens bane rundt om Månen.
Missionen er en milepæl for dansk rumfart og den første danskledede rummission uden for Jordens kredsløb.
Satellitten skal efter planen opsendes i 2029 og levere resultater i tre år.
Máni-missionen har et budget på 373 millioner kroner og gennemføres i et samarbejde mellem danske og europæiske universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder samt det Europæiske Rumagentur.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.