Adresse i Nørresundby blev afspærret efter mistænkeligt fund
Opdateret 11. august 2025 kl. 12:36
Adressen Nygade 3 i Nørresundby, der tilhører familierådgnivningen i Aalborg Kommune, blev afspærret i nogle timer mandag middag. Det oplyser Nordjyllands Politi.
Afspærringen skyldtes et mistænkeligt fund af en kuffert, der var stillet foran adressen. Det var ansatte, der bemærkede kufferten foran hovedindgangen.
Politiets sprængningseksperter blev tilkaldt, og efter undersøgelser kunne det konstateres, at kufferten var tom.
Der er dog sikret tekniske spor, og der skal laves en sagsbehandling i forhold til, hvordan kufferten er havnet der - set i lyset af det på postyr, den har lavet, fortæller vagtchef Lau Larsen.
- Vi efterlyser stadig vedkommende, der har sat eller glemt kufferten, eller vidner der har set, hvem der har stillet kufferten der, siger vagtchefen.
Politiet bad i forbindelse med fundet af kufferten borgere i området om at holde sig op afstand og respektere afspærringerne.
- Vi sendte straks adskillige patruljer til stedet og fik evakueret bygningen og spærret af. Indsatslederen vurderede, at kufferten er mistænkelig, så vi afventer nu assistance fra EOD (Explosive Ordnance Disposal) i forhold til at få undersøgt kufferten nærmere, sagde Lau Larsen i en pressemeddelelse efter fundet.
- I sådanne sager tager vi ingen chancer, og vi forsøger at løse det hurtigst muligt, så beboere i området ikke skal bekymre sig. Det kan meget vel være, at der ikke ligger ond vilje bag, men blot er tale om en simpel forglemmelse. Men i disse sager følger vi en fastlagt procedure og undersøger genstanden grundigt – med forsigtighed og nødvendige forholdsregler.
Har du viden i sagen, beder politiet, at man retter henvendelse på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.