Ambulance og bil i sammenstød
En ambulance under udrykning har mandag formiddag været involveret i en trafikulykke på Midtsjælland.
Ved ulykken stødte ambulancen sammen med en personbil, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.
- Ingen melding om alvorlig personskade. Patienten i ambulancen kom ikke noget til, men er overflyttet til ny ambulance og kørt til behandling, skriver politiet.
Ulykken skete på Skovvejen nær Knabstrup og Mørkøv, der ligger uden for Holbæk.
- Personbilen kører ud fra en rasteplads, og i den forbindelse sker uheldet, siger Charlotte Tornquist.
Der var to personer i personbilen, mens der i ambulancen var to reddere og en patient.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.