Aphaca indtager Stor Scene på Nibe
Det fremadstormende danske band Aphaca bliver et af hovednavnene på Nibe Festival 2026.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra festivalen fredag morgen.
Den danske musikscene har sjældent oplevet et fænomen som Aphaca, hvis popularitet er eksploderet.
- Aphaca er ubetinget et af de mest ønskede navne til Nibe 2026. Det er næppe nogen overraskelse, når man tænker på, at bandet for få uger siden solgte Parken ud på lidt over et døgn, siger festivaltalsmand Peter Møller Madsen.
De fire unge musikere i bandet spillede også på Nibe i år. Egentlig var Aphaca booket til den tredjestørste scene Reservatet, men de blev mere og mere populære, så de blev rykket til den næststørste scene, Blå Scene. I 2026 får de Stor Scene.
Partoutbilletterne til Nibe Festival 2026 er udsolgt - det blev de på syv en halv time - men 2. december åbnes der for salg af dagsbilletter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.