Nyheder

Argentina vinder episk VM-finale

Argetnina kan for tredje gang i historien kalde sig verdensmester i fodbold efter en episk VM-finalesejr over Frankrig efter straffesparkskonkurrence.

Forinden havde Lionel Messi og Kylian Mbappé kæmpet om rampelyset med henholdsvis to og tre scoringer. Argentina var på VM-kurs i ordinær spilletid på scoringer af Messi og Angel Di Maria før pausen. Den føring holdt til kampens slutfase, hvor Kylian Mbappé med to scoringer på godt et minut tvang VM-finalen ud i forlænget spilletid.

Her sendte Messi endnu engang Argentina på sejrskurs i det 109. minut, men i det 118. minut sørgede Kylian Mbappé med sit andet mål på straffespark - og sin ottende scoring i turneringen - igen for balance i regnskabet.

Dermed skulle guldkampen afgøres fra 11 meter-pletten - og her viste Argentina sig at have nerverne mest i ro. Frankrig missede to gange, mens Argentina scorede på sine fire første forsøg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden