Arnoldsen forlænger aftale med Aalborg Håndbold: - En no-brainer
Opdateret kl. 17:46
Thomas Arnoldsens aftale med Aalborg Håndbold forlænges frem til sommeren 2029.
Det skriver Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.
- Thomas har udviklet sig til en af de største profiler i dansk- og europæisk håndbold og med sin kompromisløse og fysiske spillestil, har han gang på gang vist sin store værdi – både i rollen som målscorer og assistmager, ligesom han rent defensivt også er en håndfuld at håndtere for de fleste modstandere, siger teammanager i Aalborg Håndbold Martin Larsen.
Den 23-årige landsholdsspiller kom til Aalborg Håndbold i 2023 fra Skanderborg-AGF Håndbold.
- Med sin store motor er han drivkraften i meget af det vi gør på banen, så da muligheden bød sig for at lægge endnu et år på den eksisterende aftale, var der ikke meget at betænke sig over for os, lyder det videre fra Martin Larsen.
Selv var det for Arnoldsen en "no-brainer" at sætte sin underskrift på en forlængelse.
- Jeg er ekstremt glad for at være i Aalborg Håndbold, hvor jeg fra første dag er blevet taget utrolig godt i mod og hvor jeg virkelig føler mig godt tilpas, siger bagspilleren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.