Nyheder

Australsk olieskib skal skrottes i Frederikshavn

Det amerikansk-ejede skrotværft M.A.R.S. i Frederikshavn har landet en ny millionordre.

Det skriver netmediet Det Marritime Danmark. 

Det er skrotningen af det 274 meter lange og 43.000 tons tunge olieskib Northern Endeavoursom skal foregå i Frederikshavn. Men først skal fartøjet fragtes den halve jordklode rundt fra Australien - og det bliver ikke en billig tur.

Northern Endeavour, som blev bygget i Korea og søsat i 1999, er i så dårlig stand, at den australske stat betaler for en specialtransport med det kinesiske kæmpefartøj Hua Rui Long. Også selve ophugningen i Frederikshavn er betalt af australske skatteydere. Selskabet bag platformen gik konkurs i 2020, og regningen havnede derfor på statens bord.

Beslutningen om at sende ordren til Frederikshavn har vakt vrede i Australien, hvor lokale værftsarbejdere undrer sig over, hvorfor jobbet ikke bliver down under.

Hvornår det australske fartøj ankommer til Nordjylland, vides endnu ikke.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden