Australsk pop-pioner er død
Den australske poppioner Judith Durham er død.
Det meddelte landets kulturminister, Tony Burke, lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Hun blev 79 år og er især kendt for at stå i spidsen for 1960'er-gruppen The Seekers.
Durham blev født i 1943 i Melbourne og huskes nok bedst for hittet "Georgy Girl". Derudover har hun arbejdet sammen med Paul Simon.
Sangeren døde fredag nat efter en kort indlæggelse på et lokalt hospital på grund af en kronisk lungesygdom, lyder det fra pladeselskabet Universal ifølge det australske medie ABC.
Som en del af The Seekers var Durham en af de første australiere til at opnå international succes.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.