Bachelor: To nordjyder prøver at finde kærligheden på Kreta
Opdateret kl. 08:50
Om få uger blænder TV2 op for en ny sæson af reality-programmet Bachelor.
Blandt de 15 kvinder, der skal date Christian Ulrik Hansen og Nicklas Flenø Michaelsen i tredje sæson af reality-programmet, er to nordjyder:
* Line, 32 år, Aalborg - som har været single i fire år:
- Line er 32 år, arbejder som læge og bor i Aalborg, hvor hun elsker at bruge tid med sine venner, styrketræne, strikke og gå i saunagus. Det er fire år siden, Line har været i et forhold, men hun er klar til at finde sin sidste kæreste og drømmer om en social, nysgerrig og betænksom mand, lyder det i programomtalen.
* Marie, 31 år, Nørre Vorupør - har været single i to år:
- Marie elsker at surfe og samle svampe i skoven. Hun er 31 år, uddannet parterapeut og sexolog, og så kommer hun fra Fyn, hvor hun er vokset op i en kernefamilie. Marie har været single i to år og søger en mand, der er sjov, nysgerrig og betænksom, skriver TV2.
Programmet - der er optaget på den græske ø Kreta - kan ses fra 14. oktober.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.