Nyheder

Beboere skal genhuses efter ildebrand

Klokken 13.12 blev Nordjyllands Beredskab kaldt til ildebrand i Biersted i Jammerbugt Kommune.

Det er på Teglværksvej, og ilden er opstået i et skur, som stod op ad et dobbelthus.

- Efter udsagn på stedet er der blevet brugt en ukrudtsbrænder. Ilden har så fået fat i et lille skur og videre op til udhænget og taget, fortæller indsatsleder Thomas Boelt.

Ved 14.30-tiden var ilden  slået ned, men brandfolkene arbejdede stadig med efterslukning samt med at lede efter eventuelle lommer, hvor ilden måtte ligge og ulme. En brandmur mellem de to boliger bremsede ilden delvist, men der skete også skader på taget over den anden bolig.

Boligen, hvor ilden opstod, fik en del skader, og beboerne skal genhuses, siger indsatslederen.

- Heldigvis kom ingen noget til. De var hjemme, da ilden opstod, men de kom selv ud, siger Thomas Boelt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden