Bedst i Europa: Aalborg vinder pris - og 500.000 euro
Knapt havde Lasse Frimand Jensen (S) sikret sig fire år mere som borgmester på det konstituerende byrådsmøde i Aalborg, før han stod på scenen i Torino og modtog en pris fra EU-Kommissionen.
Aalborg er nemlig blevet kåret som Europas mest innovative by - European Rising Innovative City - oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.
Prisen gives til europæiske byer, der går forrest i udviklingen af bæredygtige, digitale og borgerdrevne løsninger på fremtidens udfordringer.
Aalborg er samtidig den første danske by nogensinde, der vinder en iCapital-pris.
Juryen fremhæver især byens transformation fra tidligere industrimetropol til europæisk foregangsregion for grøn omstilling, digital udvikling og borgerdrevet innovation.
Med prisen følger 500.000 euro, som kan bruges til arbejdet med grønne og digitale innovationsprojekter.
Aalborg vandt foran Nicosia (Cypern) og San Sebastian (Spanien).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.