Nyheder

Beredskabet er ved pakke sammen i Nørresundby


Opdateret 18. august 2025 kl. 12:44

Nordjyllands Beredskab er lørdag aften klokken 20.30 rykket mod Vestergade i Nørresundby, hvor der er meldinger om brand i en etage-ejendom.

Beredskabet skriver på X, at der er røgudvikling fra tagkonstruktionen - og at Vestergade på en strækning er spærret.

Milena Beswick Reppien Kristensen

- Vi fylder pt. hele Vestergade i Nørresundby. Billister opfordres til at finde alternative ruter. Deslige ønsker vi at der bliver holdt en respektabel afstand, da der ikke er meget plads ved skadestedet, lyder det.

Klokken 20.50 har Nordjyske været i kontakt med beredskabet, der oplyser, at det ikke umiddelbart ser ud til at være alvorligt - men at taget tjekkes og undersøges, da der er varmeudvikling.

For få minuttter siden har Nordjyllands Beredskab oplyst på X, at man er ved pakke sammmen i Vestergade igen.

Vagtchefen ved Nordjyllands Politi oplyser lidt efter klokken 21, at sagen er opklaret: Det var  et cigaretskod, som var smidt i tagrenden, der skabte varme- og røgudvikling for en stund.

Video: Milena Beswick Reppien Kristensen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden