Bil med hund stjålet i Aalborg

Har du set Milo, som er blevet stjålet?
Har du set Milo, som er blevet stjålet? Foto: Nordjyllands Politi

Opdateret 13. oktober 2025 kl. 05:49

Opdateret søndag aften: Hund og bil efterlyses fortsat:

Nordjyllands Politiet eftersøger en hvid Hyundai i10 med registreringsnummer AY94979.

Den blev stjålet på Strandvejen i Aalborg overfor Kvickly søndag mellem kl. 12 og 13.

Inde i bilen sad en hunden Milo, som sammen med bilen også er blevet stjålet. Milo er en syv-årig sort cockerspaniel med en mindre hvid aftegning på brystet.

Ejeren var gået fra bilen for at træne, og vinduet var rullet ned for hunden. Men da hun kom tilbage efter en times tid, var hund og bil væk. 

Milo havde GPS tegn på, men det blev fundet på stedet og er formentlig fjernet af biltyven. Det skriver Nordjyllands Politi på X.

Hvis du har set bil eller hund bedes du kontakte politiet på 114.

Søndag aften fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen, at politiet i dagens løb har fået fire-fem henvendelser fra folk, der mener at have set hunden - eller en, der ligner - gå rundt i Aalborgs vestby. Politiet ved dog ikke med sikkerhed, om der er tale om hunden Milo, så politiet vil fortsat gerne høre fra folk, der måtte have set enten bilen eller hunden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden