Nyheder

Biljagt i Brønderslev: Kørte ind i både elboks og træ

En 22-årig lokal kvinde fik politiet med på en køretur i Brønderslev natten til lørdag.

Klokken 01.25 så en patrulje i området en bilist, der lavede et hurtigt højresving. Da patruljen ville få kvinden til at standse, kørte hun imidlertid videre rundt i Brønderslev med politiet i hælene.

Det fortæller Christian Tilsted, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi.

På sin vej ramte kvinden en elboks på Gravensgade i Brønderslev, men formåede at køre videre. Hun nåede dog ikke langt, før hun i et sving ved Frederiksgade mistede kontrollen over bilen og ramte ind i et træ.

Den 22-årige kvinde kom ikke til skade, men kunne gå derfra med to sigtelser. Én for ikke at standse for politiet, og en anden for at køre uden kørekort.

Kvinden var ikke påvirket af stoffer eller alkohol, fortæller Christian Tilsted.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden