Blind i Aalborg kraftig udfordret af hvidt vintertæppe

Vintervejret har lagt et tungt, hvidt tæppe over veje og fortove i hele Danmark, og både glatte underlag og dyb sne gør det svært at komme rundt.

For blinde og svagsynede er udfordringerne særligt store, skriver Ritzau.

38-årige Søren Uhrenholt kan bekræfte udfordringerne. Han bor i Aalborg med sin kone og to børn, arbejder som konsulent i Dansk Blindesamfund og er selv blind.

- Sneen gør, at jeg har svært ved at finde vej, fordi mange af de kendemærker, jeg bruger som blind, forsvinder i sneen, siger han.

- Derudover kan jeg have svært ved at se, hvor fortovet ender, og hvor vejen starter. Så nogle gange kan jeg godt komme til at gå ud på vejen. Det gør, at det bliver mere usikkert for mig at færdes. Så jeg kan godt mærke, at jeg nok har en større tendens til at blive indenfor, tilføjer Søren Uhrenholt.

Søren Uhrenholt har i forhold til de fleste ældre blinde lettere ved at bevæge sig rundt, men han fortæller, at sneen alligevel har udsat ham for farlige situationer.

- Jeg har oplevet, at jeg har svært ved at se, hvor fortovet ender, og hvor jeg kommer ud på vejen. Der har jeg været heldig de gange, at der så ikke er kommet en bil, og så har jeg skyndt mig tilbage på fortovet for at komme i sikkerhed, siger han.

Selv om vinterperioden - hvor frosten fortsætter og der er varsel om yderligere sne i ugen, der kommer - så kan du være med til at gøre en forskel for blinde og svagtseende ved at være grundig med snerydningen, lyder det fra Dansk Blindesamfund.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden