Bødestraf til indehaver af nordjysk kranfirma efter voldsom ulykke

I april 2024 blev en dengang 29-årig mand fra Thisted hårdt kvæstet i en arbejdsulykke, da en kran væltede på en byggeplads i Ikast.

Betonmontøren befandt sig i en lift, som han blev slynget ud af og var bevidstløs, da ambulancen nåede frem.

Han røg cirka otte meter op i luften, da den væltede kran forårsagede en slags katapult-effekt, og han brækkede blandt andet hoften og fik kraniebrud.

Også kranføreren slog hovedet og mistede bevidstheden ved ulykken - han var ansat af NH Løft, mens den 29-årige var ansat i et andet firma.

Årsagen til, at kranen væltede var, at støttebenene ikke var slået ud.

Kranen kom fra firmaet NH Løft i Østervrå.

Der blev rejst tiltale mod indehaveren af det nordjyske firma for overtrædelse af arbejdsmiljø-lovgivningen i forbindelse med ulykken.

TVMidvest skriver, at sagen tirsdag har været behandlet ved Retten i Herning.

Og her er indehaveren af kranfirmaet blevet idømt en bøde på 140.700 kroner, ligesom han skal betale sagens omkostninger.

Som Nordjyske tidligere har beskrevet, så er det ikke første gang, at en kran fra NH Løft vælter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden