Borgmester i Frederikshavn vil have mulighed for at skyde droner ned

Ifølge Frederikshavn Kommunes borgmester, Karsten Thomsen (S), skal det forbydes at flyve med droner over havnens område.  Arkivfoto: Henrik Bo

Det skal ikke være muligt at flyve droner over Frederikshavn Havn.

Det er meldingen fra Frederikshavn Kommune, skriver DR.

Kommunen har for flere måneder siden ansøgt Trafikstyrelsen om forbud mod droneflyvning på hele havnens område. Ansøgningen har derfor ikke noget at gøre med den seneste uges droneaktivitet i det danske luftrum.

- En rettidig omhu, når man tager den nuværende situation i betragtning, siger borgmester Karsten Thomsen (S) til DR.

Borgmesteren håber ikke kun på et flyveforbud med droner over luftrummet på havnen, men åbner også op for muligheden for at skyde uvelkomne droner ned.

- Jeg kan slet ikke se, at det skulle være anderledes, for når man har områder, hvor nogen bryder reglerne, så skal man også være klar til at tage de fornødne skridt, siger han.

Tidligere på ugen blev luftrummet over Aalborg Lufthavn lukket i flere timer, mens flere fly måtte omdirigeres på grund af uidentificerede droner. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden