Fribilletter fra Hobro IK giver udsatte en plads i fællesskabet
Opdateret kl. 09:25
Fodbold kan noget særligt - især når det gælder fælleskab.
Og netop fællesskabet på stadion får beboerne på botilbuddet Blå Kors Rold Skov i Arden nu mulighed for at opleve.
Det skriver Blå Kors Danmark i en pressemeddelelse.
Fodboldklubben Hobro IK har nemlig indgået en aftale, som giver botilbuddet 10 fribilletter til alle Hobros hjemmekampe i denne sæson.
- Det er hele pakken – stemningen, fællesskabet og en stadionplatte med pølser og brød – som gør det til noget særligt. Derfor betyder samarbejdet med Hobro IK virkelig meget. Det giver både noget at glæde sig til og styrker fællesskabet, siger Jacob Kjærgaard Andersen, som er leder af Blå Kors Rold Skov, i pressemeddelelsen.
Beboerne er voksne, som har været udfordret af blandt andet hjemløshed, alkohol- og stofmisbrug. Fribilletterne giver dem nu mulighed for at dele glæden ved fodbold. Både på stadion og bagefter på bostedet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.