Nyheder

Brændende gryde fik emhætte til at smelte i Aalborg

Lørdag aften modtog Nordjyllands Beredskab en melding om bygningsbrand i Aalborg.

Da brandfolkene nåede frem til huset på Kongstedlundvej i Aalborg SV, kunne de konstatere, at der havde været ild i en gryde med olie, som havde smeltet emhætten over komfuret.

Beboeren havde dog selv forsøgt at bekæmpe branden med nogle klude og var således selv lykkedes med at slukke branden, inden den nåede at sprede sig.

- Så vi kontrolledere egentligt bare, at det ikke havde spredt sig til loftet gennem emhætten, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Frank Winther, som oplyser, at der ikke var tale om spredning, og beredskabet derfor ikke brugte vand under opgaven, men blot kontrollerede og luftede ud.

Nordjyllands Beredskab modtog anmeldelsen klokken 18.11. Brandfolkene har forladt adressen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden