Brand i gravemaskine mellem Hobro og Haverslev


Opdateret kl. 14:22

Onsdag klokken 11.13 fik Nordjyllands Beredskab en melding om en brand i en gravemaskine på Skondhøjvej mellem Hobro og Haverslev.

Det oplyser Andreas Winther, beredskabsoperatør ved Nordjyllands Beredskabs operationscenter.

- Der var ild i en fritstående gravemaskine, som var helt omsluttet af flammer, siger han.

Branden medførte, at diesel og olie løb ud på vejen, derfor er miljøvagten orienteret, forklarer beredskabsoperatøren.

Ilden var så kraftig, at en tankvogn blev sendt til stedet. Bilister på E45 har kunnet se den kraftige røgsky, skriver Nordjyllands Beredskab på X.

Ingen personer var i fare eller kom til skade under branden.

Opgaven på stedet er nu afsluttet, skriver beredskabet på X kort efter kl. 14.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden