Brand i guldsmedeforretning i Løgstør


Opdateret kl. 20:42

En brand har mandag aften kort før klokken 19 ramt Guldsmed Clemmensen på Østerbrogade i Løgstør.

Ifølge indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Per Hansen opstod branden i en eltavle udenfor butikken og spredte sig derfra via ledninger ind i bygningen.

- Butikken er røg- og sodskadet, og der har også været lidt røg i lejligheden ovenpå. Men heldigvis er ingen mennesker eller dyr kommet til skade, fortæller indsatslederen.

Det var ejeren selv, der opdagede branden, da en alarm gik i gang. Ejeren, som bor i lejligheden ovenpå, ringede straks 112.

Beredskabet er ved at afslutte indsatsen, men der venter en større saneringsopgave for skadeservice, der vil arbejde på stedet de næste par timer. Indsatslederen regner med, at butikken vil være lukket de næste par dage.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden