Nyheder

Brand i halmvogn i Vesløs – hurtig indsats forhindrede spredning til lade

Station Frøstrup og Station Fjerritslev fra Nordjyllands Beredskab kørte lørdag aften til Mommersvej i Vesløs, hvor første melding lød på ild i halm tæt på en lade.

Ved brandfolkenes ankomst kunne de konstatere ild i otte bigballer på en vogn, som var gået i brand, da personer på adressen var ved at omstable dem til en anden vogn.

Vognen stod i en gårdsplads nær en lade med endnu flere bigballer, men brandfolkene fik hurtigt lukket porten hertil og kølet laden, så man undgik en spredning.

Beredskabet fik efterfølgende taget den brændende halm af ladet med hjælp fra landmanden og hans traktor. Efterfølgende kunne halmen slukkes ned.

- Vognen er ødelagt. Den kommer nok ikke ud at køre igen, konstaterer indsatsleder Kristian Dahl Frederiksen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden