Brand i lagerbygning i Aalborg

Brand på Gugvej, Aalborg.
Brand på Gugvej, Aalborg. Foto: Jan Herkert Pedersen

Opdateret kl. 05:55

Godmorgen, og velkommen tilbage til Nordjyskes liveblog, hvor vi begynder med at fortælle om en brand i Aalborg SØ.

En halv time, før mandag blev til tirsdag, blev Nordjyllands Beredskab kaldt til Gugvej. Her var der opstået ildebrand i en lagerbygning. Beredskabet skriver på det sociale medie X, at der var tydelige flammer og røgudvikling.

Fem slukningskøretøjer og 11 mand blev sendt til adressen, og en times tid senere meddelte beredskabet, at der var styr på branden men dog fortsat brug for en indsats på stedet.

Nordjyllands Politi fortæller her til morgen, at brandårsagen skal undersøges nærmere, men at der ikke er mistanke om en kriminel handling. Ingen personer kom noget til.

Brand på Gugvej, Aalborg Foto: Jan Herkert Pedersen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden