Brand i lejlighed i Sæby: Beboere i opgang kortvarigt evakueret


Opdateret kl. 10:03

En mindre brand i en lejlighed var tirsdag aften årsag til, at beboerne i en opgang på Strandkanten i Sæby kortvarigt blev evakueret.

Der fortæller indsatsleder Bo Isaksen fra Nordjyllands Beredskab.

- Der var gået ild i noget udenfor stuelejligheden, og det fik ruden til at gå i stykker, så der opstod en mindre brand indenfor, opsummerer indsatslederen.

- Beboerne var kortvarigt evakueret, indtil vi havde sikret deres lejligheder.

Der er ni lejligheder i opgangen, og en af dem er så røgskadet, at beboerne har skullet finde et andet sted at overnatte.

Der var ingen hjemme i lejligheden, da branden opstod, og ingen er kommet til skade.

Anmeldelsen om branden kom lidt før klokken 23, og det tyder på, at den opstod på grund af fyrværkeri.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden