Brand i redskabsskur på friskole i Aars
Nordjyllands Beredskab rykkede mandag formiddag ud til Blære Friskole og Børnehus i Aars.
Her var gået brand i et større skur, der blandt andet bliver brugt til at opbevare redskaber, der bruges i skolens multihal.
- Vi var nødt til lige at lukke op en hel del steder i facadebeklædningen og tagkonstruktionen for at kigge på den brandspredning, der var, og få styr på det, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Claus Bojsen, der fortæller, at branden nu er helt slukket.
Ifølge indsatslederen er det muligt, at redskaberne lugter lidt af røg efter branden, og der er tilkaldt skadeservice.
Claus Bojsen fortæller, at skolen tog godt hånd om eleverne og holdt et informationsmøde med dem. Deres undervisning kunne fortsætte, efter branden var slukket.
Branden opstod i forbindelse med ukrudtsafbrænding.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.