Nyheder

Brandfolk kæmper mod flammer på ubeboet ejendom: Livsfarligt!

En ladebygning på en ældre ubeboet ejendom på Håndsbækvej mellem Jerslev og Dybvad er lørdag eftermiddag brudt i brand. Alarmen gik kl. 16.32

Ifølge Nordjyllands Beredskab er laden, der indholder både gammelt halm og træ, bygget sammen med en faldefærdig hovedbygning. Brandfolk fra stationerne i Østervrå og Brønderslev er rykket ud til branden, hvor der efter ikke er fare for mennesker eller dyr.

Ifølge indsatsleder Thomas Dybro er der også sendt bud efter en kran fra Beredskabsstyrelsen i Thisted. Indtil den kommer, koncentrerer de 12-14 brandfolk på stedet sig om at forhindre ilden i at sprede sig.

- Der er pladetag på bygningen, der brænder. Nabobygningen har asbesttag, og vi gør alt, hvad vi kan for, at den ikke brænder. Men vi kan ikke gå ind i bygningen, der brænder. Det er simpelthen lisvfarligt, så først når kranen kommer fra Thisted, kan vi for alvor komme i gang med at slå branden ned, fortæller indsatslederen.

Kl. 20.25 oplyser beredskabet, at der nu alene foregår efterslukning på stedet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden