Brandfolk måtte hjælpe beboer ud af lejlighed i Nørresundby
En glemt gryde - og deraf masser af røg - blev søndag morgen årsag til udrykning ved en lejlighed på Smedien i Nørresundby.
- Det var en gryde, som ikke var blevet passet. Det var blevet varmt, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Nils Eltzholtz.
I den forbindelse blev lejlighedens beboer også hjulpet ud af lejligheden. Om beboeren sov eller ikke var opmærksom på røgen, er indsatslederen usikker på.
En ambulance blev kaldt til stedet og tjekkede beboeren, som dog kunne returnere til sin lejlighed, da arbejdet på stedet var overstået.
Der var udelukkende tale om røg og altså ikke flammer, forklarer Nils Eltzholtz.
Beredskabet fik taget gryden af varmen og ventileret lejligheden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.