Brødblandinger fra Amo tilbagekaldes efter tegn på møl
Hvis du har købt brødblandinger fra Amo, skal du være opmærksom på, at nogen af dem nu bliver tilbagekaldt, fordi der er fundet tegn på møl i varen.
Det skriver virksomheden Lantmännen Cerealia i en pressemeddelelse.
Det er Amo-varen koldhævede frokostboller med bedst før-datoerne 2026-06-02 og 2026-04-06, der er trukket tilbage.
Derudover koldhævede softkerneboller, som er bedst før 2026-01-22 og 2026-04-07, og til sidst gælder det også for softkernerugbrød med datoudløb 2026-04-29.
Ligger man inde med de tilbagetrukne brødblandinger, som alle er afmærket med en vægt på 900 gram, bør man kassere dem.
Man kan også kontakte virksomhedens kundeservice eller levere dem tilbage, hvor man købte dem.
Brødblandingerne kan være solgt over hele landet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.