Nyheder

Brug af ukrudtsbrænder årsag til endnu en brand

Endnu en gang har brug af ukrudtsbrænder været årsag til en ildebrand i det nordjyske.

- Vi må igen komme med en opsang: Pas nu på de der ukrudtsbrænder, lød det efterfølgende fra indsatsleder Dennis Hovn, Nordjyllands Beredskab.

Efter en lille times indsats var brandfolkene fra stationen i Dronninglund ved at pakke sammen igen. Brandstedet var Markeds Allé i Hjallerup, hvor en beboer i en karré med otte boliger havde brændt ukrudt af foran sit hus. Ilden fik dog fat bag boligens facadebeklædning.

- Vi fik hurtigt brækket beklædningen ned og stoppet ilden, inden den fik fat i taget og bygningen. Så skaderne er hovedsageligt udenfor, men der er en del røglugt i beboelsen, siger Dennis Hovn.

Beboeren løb ind for at hente sin hund ud. For en sikkerheds skyld er beboeren derfor blevet kørt til tjek for røgforgiftning.

- Beboeren og hunden var selv kommet ud, da vi kom frem, og der var heller ingen naboer hjemme, så vi kunne koncentrere os om slukningen, siger Dennis Hovn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden