Brugte batterier antændte i lejlighed i Aalborg
Omkring 17.30 kørte Nordjyllands Beredskab mod en lejlighed i Aalborg.
- Da vi kommer frem til en røgfyldt lejlighed, er beboeren gået ud af terassedøren og er i den friske luft. Og vi får hurtigt slukket en mindre brand i køkkenet, siger indsatsleder Jakob Schmidt fra Nordjyllands Beredskab.
Han formoder, at det er nogle brugte batterier, som har antændt sig selv i en køkkenskuffe.
En ambulance er på vej for at tjekke beboeren, som har fået mere røg "end hvad godt er", fortæller indsatslederen.
Beboeren bliver genhuset i nat.
Det er ikke første gang, at beredskabet rykker ud til en brand, som er antændt af brugte batterier. Derfor kommer Jakob Schmidt med en opfordring:
- Jeg vil gerne gentage, at brugte batterier ikke skal ligge i en kasse eller skuffe inde i huset. Få dem afleveret i nærmeste skraldespand, der er beregnet til formålet, siger indsatslederen.
Det var naboerne, der anmeldte branden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.