Bryan Adams bliver første udlænding med dobbeltkoncert i Tivoli
For første gang nogensinde huser Tivoli en dobbeltkoncert over to dage med en international rockkunstner på scenen "Plænen".
Til sommer kan Tivolis gæster nemlig opleve den canadiske sanger og komponist Bryan Adams spille op i Københavns sommervarme.
Han skal optræde til den københavnske parks traditionsrige Fredagsrock 8. august og 9. august til LørdagsHits. Koncerterne bliver afviklet henholdsvist klokken 22 og 21.
Tivoli oplyser, at dobbeltkoncerterne bliver Bryan Adams' eneste optrædener på dansk grund i 2025, og de indgår som en del af hans verdensturné, der ligesom det kommende album hedder "Roll With the Punches".
Tivoli oplyser, at det kan blive nødvendigt at indføre pladsreservation på enkelte koncerter. Mere information følger, når det fulde musikprogram lanceres, lyder det i pressemeddelelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.