Butikstyveri blev til røveri: 28-årig sigtet i Hjørring

En tur i Lidl på Åstrupvej i Hjørring udviklede sig mandag aften til et røveriforsøg, da en 28-årig mand nægtede at betale for de varer, han forsøgte at komme forbi kasseapparatet med.

Da personale i butikken bad manden om at betale, kvitterede han i stedet med verbale trusler om vold og stak derefter af fra butikken med en del af de varer, han havde puttet i indkøbskurven.

Det fortæller politikommissær Lars Jensen fra Nordjyllands Politi i Hjørring.

- Vi har besøgt ham i dag (tirsdag, red.) og sigtet ham for røveri. Der er tale om en gammel kending, fortæller politikommissæren.

Han oplyser, at anklagemyndigheden ikke har vurderet, at der er basis for at fremstille manden i et grundlovsforhør.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden