Støvring-villa voldsomt skadet efter brand - kan være påsat
Opdateret kl. 20:41
STØVRING: Søndag eftermiddag kørte Station Støvring til en bygningsbrand på Enggårdsvej, hvor der var brand i et hus.
Branden kom ret hurtigt under kontrol, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er sket store skader.
- Der har været kraftig brand i et par rum - stuen og et værelse - og resten af huset er stærkt røg- og sodskadet. Der er inventar i huset, men det har stået ubeboet i en periode, oplyser Allan Frisk, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.
Søndag aften oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Morten Axelsen, at stedet er blevet afspærret.
- Vi kan ikke udelukke, at branden kan være påsat. Så de kommende dage vil brandstedet blive undersøgt af os, siger han til Nordjyske.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.