Colorline aflyser flere ture til og fra Hirtshals - Fjordline holder vejret

Det voldsomme blæsevejr med vindstød op til stormstyrke, som er varslet til at ramme det nordlige Jylland fra fredag aften og frem til lørdag eftermiddag, betyder allerede nu, at rederiet Colorline aflyser flere afgange på ruten mellem Hirtshals og de norske byer Kristiansand og Larvik.

Aflysningerne rammer således den planlagte afgange fra Hirtshals til Kristiansand fredag aften kl. 20.45 samt afgangen mod Larvik kl. 22.30.

Det samme gælder de planlagte afgange lørdag morgen fra Kristiansand mod Hirtshals kl. 8 samt fra Larvik mod Hirtshals kl. 8.

Nordjyske har talt med rederiet Fjordline, der sejler mellem Hirtshals og de norske byer Kristiansand, Stavanger og Bergen. Her er der indtil videre ingen planer om aflysninger på ruten, men rederiet oplyser, at man naturligvis holder øje med situationen, og at passagerer med billet vil få direkte besked, hvis afgange bliver aflyst.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden