Cykelrytter får dopingdom
21-årige Christian Kornum, der sidste år kørte for DCU-holdet Team Aalborg - Sparekassen Danmark, har fået en dopingdom, efter han i forbindelse med en dopingtest indgivet ved U23-DM i 2024 testede positiv for methylphenidat.
Det skriver DIF i en kendelse fra Dopingnævnet 3. juni, det oplyser cykelmediet Feltet.
I dommen vurderes det, at indtagelsen af det forbudte præparat ikke var forsætlig, men at det er atletens eget ansvar at sikre sig, at intet forbudt stof kommer ind i hans eller hendes krop.
Dommen lyder i sidste ende på to års udelukkelse startende fra 4. juli 2024.
Kornum kan derfor vende tilbage til feltet næste år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.