Dårligt vejr udskyder kongens tur til Grønland
Efter planen skulle kong Frederik mandag aften lande i den grønlandske hovedstad, Nuuk, og officielt indlede sit flere dage lange besøg.
Men dårligt vejr i Nuuk har udskudt afrejsen. Det skriver kongehuset på det sociale medie Instagram.
Kong Frederik og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, skulle efter planen ankomme i Nuuk mandag klokken 19.30 lokal tid, hvilket svarer til klokken 22.30 dansk tid.
Det er nu blevet rykket til tirsdag morgen klokken 8.30 lokal tid, hvor kongen og regeringschefen ventes at lande i Nuuk.
Den nye afrejse har dog indtil videre ikke nogen konsekvenser for kongens planlagte program i Grønland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.