Dagens vejr: Skyer, regn og blæst

Skal du bruge dagen på at hente juletræ eller pynt i skoven, så må du finde på andet end vejret at hente julestemningen i.

Der er hverken udsigt til klar himmel eller sprød frost. Tværtimod.

I Nordjylland bliver søndagen en overskyet affære med lidt regn af og til, skriver DMI. 

I det mindste kan turen foregå uden uldent undertøj og handsker. Temperaturen ligger i dag mellem syv og ni grader i det nordjyske.

Blæst har vi til gengæld i rigeligt mål. Jævn til hård, lyder prognosen - og vinden tager til, som dagen skrider frem.

Det får Vejdirektoratet til at advare trafikanter, som færdes i det nordvestjyske, om kraftig vind på Sallingsundbroen mellem Salling og Mors. Blæsten forventes først at aftage i løbet af i morgen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden