Danmarks luftrum lukkes for civil droneflyvning
Opdateret kl. 13:40
Hele Danmarks luftrum lukkes for civil droneflyvning i en uge efter flere hændelser med mistænkelig droneaktivitet.
Det oplyser Transportministeriet til Ritzau.
Lukningen af luftrummet træder i kraft mandag 29. september og gælder frem til 3. oktober.
Det falder tidsmæssigt sammen med det EU-topmøde, som Danmark er vært for i den kommende uge.
- Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet, som vi har oplevet den seneste tid. Samtidig er Danmark i den kommende uge vært for EU's ledere, hvor vi skal have ekstra fokus på sikkerheden, siger transportminister, Thomas Danielsen (V), i en pressemeddelelse
En overtrædelse af forbuddet kan medføre bøde eller fængsel i op til to år, oplyser Transportministeriet i pressemeddelelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.