Nyheder

Danmarks største naturområde på vej i Thy og Han Herred

Et samarbejde mellem otte parter skal løfte naturen i Thy og Han Herred. På sigt skal området blive Danmarks største sammenhængende naturområde – med et samlet areal på op til 150.000 hektar.

Det oplyser Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

15. Juni Fonden, Den Danske Naturfond, Aage V. Jensen Naturfond og Klimaskovfonden går nu sammen med Naturstyrelsen, Nationalpark Thy og Thisted og Jammerbugt kommuner i en ambitiøs naturalliance.

Målet er mere og bedre natur: sammenhængende klit- og skovlandskaber, genoprettede vådområder og flere levesteder til sjældne arter. Naturen skal ikke blot bevares – den skal udvides og styrkes til gavn for både biodiversitet, klima og mennesker.

Parterne vil blandt andet opkøbe jord, skabe skov og naturkorridorer, og forbedre vandmiljøet i Limfjorden.

Aftalen blev underskrevet 2. juni nær Nr. Vorupør med deltagelse af blandt andre minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S) samt borgmestrene fra Thisted og Jammerbugt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden